Artikle Image

Det kan koste dyrt - dårlig rådgivning fra jobcentre

Denne artikel er med baggrund i et stigende antal sager, hvor vi kan se vores klienter, ikke alene får dårlig rådgivning, men i mange tilfælde, slet ingen rådgivning, når de skal ansætte personer i fleksjob – Og det er fra kommunes medarbejdere der mangler rådgivning.

Denne mangelfulde og til tider ingen rådgivning medfører vores klienter ikke ved, hvad de faktisk siger ja til, når de indgår en fleksjob aftale. Og det har i flere tilfælde kostet mange penge i godtgørelser for ikke at kende til de særlige regler der er på området.

Når en klient tager kontakt til kommunens jobcenter for at ”klage” over den manglende rådgivning, tja så er det næsten et standard svar der kommer. ” I er jo som arbejdsgiver forpligtiget til at kende reglerne, når I ansætter en person i Fleksjob”.

Men det er jo netop det som er det helt store problem. Arbejdsgiverne i et stort antal, kender IKKE reglerne, og jobcentrenes mangelfuldhed i oplysning hvilke regler der er gældende, gør det så ikke en dyt bedre. Nå jå, vi har set rådgivning i form af tilsendelse af regelsættet for oprettelse m.m. men er det rådgivning eller blot ligegyldighed eller værre, ansvar forflygtigelse?

Hvis vi nu lige tager et overblik over hvad det faktuelt drejer sig om, så er det følgende.

Det er muligt at ansætte en person i Fleksjob, når denne person har fået et Fleksjob bevis, der faktisk siger at personen er så syg, så der ikke kan bestrides et normalt job – herefter kan der laves en aftale med en arbejdsgiver om personen kan ansættes i Fleksjob, og det vil altid være i et deltidsjob. Ok så langt så godt.
Det kan både være kommunen eller Fleksjobberen selv, der tager kontakt til en virksomhed, og her fortæller virksomheden de kan få en medarbejder på deltid, og det er i.h.t. bekendtgørelsen omkring Fleksjob samt ”Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats”.

Men hvad indeholder disse to love, og hvordan skal ansættelsen ske?

Ja det er her ”kæden hopper af” når man taler med de arbejdsgivere, der har oplevet de mangelfulde informationer, og så har måtte betale dyre lærepenge.

Vidste du at en fleksjobber næsten som udgangspunkt anses som handicappet, og dermed omfattet af Lov om forskelsbehandling?
At ansættelsesforholdet er omfattet af overenskomst og du kan blive dømt i Arbejdsretten?
At du ikke kan opsige en Fleksjobber som dine øvrige ansatte?
At en Fleksjobber med under 8 timer pr. uge alligevel er omfattet af funktionærlovens bestemmelser hvis arbejdsområdet er under lovens bestemmelser?

Hvis du kan sige ja til, det ved du godt, så hører du nok til de meget få procent af arbejdsgivere i dette land.

De der ikke har ovennævnte viden, det er dem som nogle faglige organisationer har stor mulighed for at stille til ”regnskab” for den manglende viden, og det sker særligt når en virksomhed har måtte opsige en ansat der var Fleksjob ansat.

Så kommer kravet på godtgørelse for overtrædelse af Lov om ligebehandling grundet den ansatte jo er handicappet, og derfor særligt beskyttet mod opsigelse, og virksomheden ikke har gjort nok for at Fleksjobberen kunne blive i jobbet.

Vi skal på ingen måde forsvare den som afskediger en medarbejder uberettiget, dog er det utroligt kedeligt, at der er en tendens til at miskreditere virksomheder, når en Fleksjobansat opsiges.


Og næsten som da Lov om ansættelsesbeviser var en ”gavebod” i godtgørelser, blot der manglede et nummer i adressen i en kontrakt, så har vi flere og flere henvendelser, hvor der er fremsat krav om store godtgørelser. Og hvor det er virksomheden der skal bevise de har handlet korrekt, og ikke den faglige organisation.
Det kan jo ikke undgås det lægger et stort pres på virksomhederne, og så er vi tilbage ved begyndelsen!

Blev der rådgivet ordentligt fra kommune fra start?

Virksomhederne siger nej, og når jobcentrene bliver bedt om at oplyse hvordan de har rådgivet, så er svaret ”I er jo som arbejdsgiver forpligtiget til at kende reglerne når I ansætter en person i Fleksjob”.

Vi vil IKKE på nogen måde fraråde virksomheder at ansætte personer i Fleksjob, men virksomhederne bør og skal informeres på et korrekt grundlag om alle forhold der er gældende for ansættelsen, og her fejler rådgivningen.

Nå ja, der er jo lige en kommune der er blevet dømt i Højesteret omkring en ansat, der ikke var rådgivet godt nok omkring konsekvenser ved ikke at fremkomme med oplysninger indenfor en fastsat tidsramme, og derfor ikke var erstatningspligtig overfor kommunen.

Kunne man tænke sig kommunerne blev dømt for mangelfuld rådgivning!

  

Fakta omkring Fleksjob og lovgivning.

 

 Løn og arbejdsforhold til Fleksjob aftaler

”lov om en aktiv beskæftigelsesindsats” gældende pr. 1.1.2020

§ 117. En person, der er visiteret til fleksjob, kan få ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob med fleksløn tilskud efter § 123. Fleksjob kan alene oprettes hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.

§ 117. Stk. 3. En person, der er visiteret til fleksjob, og som er ledig, modtager ledighedsydelse efter kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik. Personen er omfattet af indsats efter denne lov, jf. afsnit III og IV. En person, der er visiteret til fleksjob, kan anmode kommunen om at udstede et fleksjobbevis, som indeholder oplysninger om fleksjobordningen, de handicapkompenserende ordninger og personens skånebehov. Kommunen skal anvende den skabelon, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder. (Fleksjobbevis).

 

 Løn- og arbejdsvilkår i fleksjobbet

§ 122. Arbejdsgiveren betaler løn til den ansatte i fleksjob for det arbejde, der bliver udført, jf. stk. 3-5. Lønnen suppleres med et fleksløn tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten og udbetales af kommunen til den ansatte, jf. § 123.

Stk. 2. I forbindelse med etableringen af et fleksjob i en virksomhed skal jobcenteret hurtigst muligt komme med en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer personen kan arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsintensiteten. Vurderingen danner grundlag for aftalen om fleksjob mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Jobcenteret skal foretage en ny vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, hvis arbejdsgiveren og den ansatte er enige om ændringen og i fællesskab anmoder herom.

Stk. 3. På overenskomstdækkede områder fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter de kollektive overenskomster, herunder sociale kapitler, lokalaftaler m.v. samt bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse af personer i fleksjob. Indeholder overenskomsterne m.v. ikke sådanne bestemmelser, eller kan disse ikke finde anvendelse til brug for fastsættelse af løn, indgås aftale om løn mellem den ansatte og arbejdsgiveren, således at bestemmelser i overenskomsten om løn og arbejdstid kan fraviges, i det omfang det er nødvendigt for at fastsætte en løn, der er i overensstemmelse med den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet, jf. stk. 2. Jobcenteret og den overenskomstbærende faglige organisation modtager efter aftale med den ansatte kopi af aftalen om fleksjob. Tvister om anvendelsen af overenskomsterne m.v. og om løn og arbejdsvilkår afgøres ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten. § 11, stk. 2, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. På områder, der ikke er dækket af overenskomst, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. På områder, hvor der findes en relevant sammenlignelig overenskomst, skal parterne tage udgangspunkt i overenskomsten på det sammenlignelige område. Jobcenteret modtager efter aftale mellem arbejdsgiver og den ansatte kopi af aftalen om fleksjob. Den overenskomstbærende faglige organisation modtager efter aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte kopi af aftalen om fleksjob, hvis der er taget udgangspunkt i en sammenlignelig overenskomst. Tvister om løn og arbejdsvilkår afgøres i disse tilfælde ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten, såfremt en af parterne begærer det. I så fald er arbejdsgiveren stillet, som om denne havde tiltrådt den kollektive overenskomst. § 11, stk. 2, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Udfører en ansat i fleksjob funktionærarbejde, jf. § 1, stk. 1, i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, men er den pågældende ikke omfattet af loven, fordi den pågældende arbejder 8 timer eller derunder ugentligt, skal arbejdsgiveren ansætte vedkommende på funktionærlignende vilkår. Ved funktionærlignende vilkår forstås i denne henseende, at vilkårene i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer gælder som helhed.

 

Er I ikke sikker på om kontrakterne for jeres flexjobber er korrekte, så kontakt os på 7171 2200 eller support@ansatte.dk 

 

Bliv medlem

Seneste artikler

Følg os på
  • Facebook Icon
  • LinkedIn Icon
  • Youtube Icon
Kendt fra og citeret i bl.a.:
Ansatte ApS CVR DK 29135789 © I Alle priser er ekskl. moms I Nyvej 9, 4261 Dalmose